Tilfredshedsgaranti

1-3 dages levering

     
Sofie Massagepistol

5 gode grunde til at købe en massagepistol

Massagepistolen er en af de nyeste teknologier på markedet indenfor sport og sundhed. Siden massagepistolens opfindelse i 2008 er den gået hen og blevet et favorit redskab når det handler om at hjælpe folk med at opnå bedre restitution – hvad enten det er restitution fra en intens træning eller blot stress og stivhed efter en lang arbejdsdag. Massagepistolen er kendt for at tilbyde de samme resultater som en dybvævsmassage, men med den store fordel, at det kan gøres hjemme i stuen foran TV’et og uden regelmæssigt at skulle betale for dyre behandlinger hos en massør.

Massagepistolen udøver perkussionsterapi, også kendt som slagterapi. Denne form for massage giver en målrettet og dyb massage ind i muskelvævet, og det sker ved, at massagepistolens massagehovede oscillerer hurtigt frem og tilbage.

Fordelene ved at bruge en massagepistol er mange og nedenfor har vi valgt at fokusere på 5 af de vigtigste:

  • Hurtigere restitution
  • Løsning af spændinger og myoser
  • Bedre performance
  • Smertelindring
  • Reducering af arvæv

HURTIGERE RESTITUTION

De fleste af os har prøvet det – at træne eller bevæge os på en måde som resulterer i ømme muskler i flere dage efter træningen. De er så ømme, at det er ubehageligt at gå på trapper, sætte sig på en stol eller rejse sig fra sengen. Specielt på dag to bliver musklerne rigtig ømme. Men hvad skyldes det egentlig?

I daglig tale kender vi det som ømme muskler, men i fagsprog påtegnes denne muskelømhed som DOMS – Delayed Onset Muscle Soreness (forsinket muskelømhed). Det kaldes forsinket muskelømhed da ømheden typisk først mærkes 12-24 timer efter endt træning. Til trods for mange års forskning i DOMS og de bagvedliggende mekanismer, eksisterer der ikke en endegyldig forklaring på, hvor smerten helt præcis kommer fra. Det vides dog med sikkerhed, at det er relateret til de naturlige mikroskopiske overrivninger, som opstår i muskelvævet og musklernes bindevæv ved træning, og den efterfølgende inflammation og hævelse i muskelvævet i forbindelse med reparationen af disse overrivninger.

Så hvordan kan en SACT massagepistol bidrage til en hurtigere restitution?

Faktisk kan du med fordel bruge massagepistolen både før og efter træning for at opnå en hurtigere restitution. Et studie publiceret i ”The Journal of Clinical & Diagnostic Research” har vist, at perkussionsterapi/slagterapi (den effekt massagepistolen udøver) før træning hjælper med at reducere de mikroskopiske overrivninger i muskelvævet, hvilket resulterer i mindre ømhed og derved hurtigere restitution. Når ømheden er indtruffet kan du med fordel også gøre brug af din massagepistol, da den kan hjælpe med at øge blodcirkulation i musklerne. En øget blodcirkulation vil fremskynde restitutionen, da det øger tilførslen af ilt og vigtige næringsstoffer til musklerne samtidig med at det hjælper med fjernelsen af affaldsstoffer.         

LØSNING AF SPÆNDINGER OG MYOSER

Spændinger og ømhed i nakke og skuldre er noget, som de fleste har oplevet. Det kan skyldes dårlige arbejdsstillinger, overbelastning fra træning eller noget helt tredje. Men hvad er det egentlig som forårsager disse spændinger? Det er myoser og triggerpunkter (sammentrukne muskelfibre), som gør, at vi kan opleve smertefulde knuder, hvor vores motoriske nerver forbinder sig med musklerne. Grundet de spændte muskelfibre, så forkortes musklerne og dermed også bevægeligheden.

Nedenfor vil vi komme nærmere ind på, hvad myoser og triggerpunkter egentlig er, så du kan blive klogere på disse områder samt hvordan de kan behandles.

Hvad er myoser og triggerpunkter?

Myoser betegnes som en lokal muskelømhed der føles som en hård knude på musklen. Myoser adskiller sig fra normal muskelømhed, da de ofte er mindre og lokaliseret i selve muskelhinden, som er et bånd af bindevæv, der forbinder, stabiliserer og separerer muskler og andre indre organer.

Hvis du udelukkende oplever smerte på det lokale område, når der trykkes, så kaldes det for en myose. Hvis du derimod oplever en udstrålende smerteudbredning til et andet sted i kroppen, så kaldes det for et triggerpunkt.

Et godt eksempel på et triggerpunkt er spændingshovedpine, hvor det ofte er ømhed i skuldre og nakken, der medfører hovedpinen. De typiske årsager til myoser og triggerpunkter opstår ofte ved slag, stød eller overstrækninger, gentagne muskelbelastninger (f.eks. kontorarbejde), uvante arbejdsstillinger, statisk eller stillestående arbejde, psykisk anspændthed (som stress) eller fejlbelastning.

Hvordan behandles myoser og triggerpunkter med massagepistol?

En massagepistol er et godt redskab til at løsne myoser og triggerpunkter. Massagepistolen sender hurtige slag dybt ind i bindevæve, som gør, at den er god til at løsne og blødgøre spændingerne samtidig med at den forbedrer blodcirkulationen i kroppen. Et studie har vist at behandling af myoser og triggerpunkter øger aktiviteten af det parasympatiske nervesystem, som er ansvarlig for helbredelse og reparation i kroppen.

SMERTELINDRING VED HJÆLP AF EN MASSAGEPISTOL

Smerter kan påvirke alle aspekter af vores dagligdag, herunder vores søvn, vores interaktioner med andre, vores opfattelse af verden omkring os, hvad vi spiser, hvordan vi træner, hvordan vi har det, vores arbejdsindsat og vores evne til at fuldføre vores daglige aktiviteter. Det er derfor utrolig vigtigt at behandle smerter hurtigst muligt, og her er en SACT massagepistol et fantastisk redskab, da den kan være behjælpelig med at reducere og lindre smerter og den kan dermed være med til at føre til en forbedret livskvalitet.

Massagepistolens potentiale til at lindre smerte er baseret på en medicinsk idé kendt som ”Port-kontrol-teorien” (på engelsk Gate Control Theory). Teorien beskriver at et sensorisk input, som den ikke-smertefulde stimulering fra massagepistolen kan ”narre” nervesystemet og dermed midlertidig eliminere følelsen af smerte. De fleste af os kender dette princip fra når man har slået sig, hvor smerten kan mindskes på et givent område, hvis der gnides på området.

REDUCERING AF ARVÆV

Hvad er arvæv og hvordan opstår det?

Når kroppen skal hele efter en skade på f.eks. muskler, sener eller hud, så igangsættes kroppens inflammatoriske system. I løbet af denne proces dannes nye celler og fibre der i sidste ende bliver til sundt bindevæv. Nogle af disse fibre er såkaldte kollagenfibre, som også findes i kroppens raske væv, hvor de er arrangeret på specifikke måder, der øger styrken af bindevævet. I helingsprocessen ved kroppen dog ikke, hvordan kollagenfibrene skal arrangeres, hvilket resulterer i, at fibrene kan klumpe sammen og miste deres naturlige struktur. Dette forårsager nedsat bevægelsesevne/stivhed i og omkring arvævet. Heldigvis er arvævet i sig selv ikke permanent og kan remodelleres til sundt bindevæv igen. Og til netop dette formål er massagepistolen et fantastisk redskab, da massagepistolen giver en dybvævsmassage, som kan gå ind og løsne arvævet og hjælpe med genarrangeringen af kollagenfibrene, som i sidste ende vil resultere i øget bevægelsesfrihed og fleksibilitet af arvævet.  

BEDRE PERFORMANCE

Massagepistoler betragtes hovedsaligt som et restitutionsværktøj, men massagepistolen kan også med fordel bruges som en fast del af ens opvarmningsrutine. Slagsterapi, som er det massagepistolen udøver, er oplagt at bruge inden træning og implementere som en fast del af ens opvarmningsrutine. Massagepistolen kan være med til at øge blodcirkulationen i de områder hvor den anvendes. Samtidig er de pulserende slag med til at aktivere det sympatiske nervesystem (også kaldet fight-or-flight systemet), som er den proces, hvor kroppen forberedes på aktivitet.

Hvis du ønsker at bruge massagepistolen som opvarmningsredskab, anbefaler vi, at du tager udgangspunkt i de muskelgrupper, som du skal træne. Brug omkring 30 sekunder på hver muskelgruppe og bevæg massagepistolen frem og tilbage langs musklen, så du opnår bedst muligt effekt.

Har du spørgsmål til vores massagepistoler, så skriv enten til os i chatten eller på mail, og vi vil svare hurtigst muligt.

Kilder:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3939523/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26592233
/
https://sund-forskning.dk/artikler/handtering-af-doms-og-maelkesyre/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *